Jeg hedder Tina og er uddannet billedkunstlærer. Wilder er min lille ruhårede gravhund. Den har lagt navn til Billedskolen fordi dén og det at arbejde med billedkunst vigtige omdrejningpunkter i mit liv.
Tegning, maleri, collage, keramik, grafik mm har været en del af mig hele mit liv. Men det var helt tilbage i 1989, at jeg for alvor kom på sporet og begyndte at arbejde mere indgående. Jeg tog på et højskoleophold på Langeland og mødte (udover højskoleånden) fantastiske og kompetente lærere. Så det var dét ophold, der gjorde, at jeg valgte at blive lærer /billedkunstlærer -og i det hele taget beskæftige mig med billedkunst både i mit job og privat - og både være formidler og udøvende selv.
Siden har jeg har flittigt brugt højskolerne om sommeren, kurser på kunstskoler og aftenskoler og i privat regi for at lære mere og undersøge teknikker, genrer og materialer…