Udsmykning



David Shrigley



Vi var så heldige at Galleri Nikolaj Wallner lå lige om hjørnet i forhold til skolen– så linjefagsholdet tog en ekspedition derned, da David Shrigley var udstillet dér. En stor samling af hans meterhøje tegninger/plakater, som alle indeholdt en ”saying” eller en form for et budskab var hægt op i de rå rum. David Shrigley er nok mest kendt for sine tegninger. De er fyldt med en god portion britisk humor. På sin egen underspillede facon prikker han til vores tanker og får os til at se ting på en ny måde. F.eks et æg, der balancerer på kanten af en trappe ”Is this okay?”


Under arbejdet med at udsmykke spiserummet til madkundskab tog vi fat på David Shrigleys univers. Ideen var at tegne/male en køkkenting ganske enkelt og simplet– og den skulle så være udgangspunkt for at lave et udsagn. En af de gode ting ved arbejder med Shrigley var, at når eleverne sagde, at de ikke kunne tegne og var utilfredse med deres frembringelser, så kunne jeg sige: ”David Shrigley siger også om sig selv, at han ikke kan tegne, men han er alligevel kunstner, så det er mere det at have et budskab, der betyder noget.


Udsmykningen af lokalet endte med ”Shirgleybilleder” på væggen og stole vi havde malet, hvor ”Maden i kunsten” var udgangspunktet.



Udsmykning



Kontinenter



Det var tradition at 6. klasse hvert år lavede plankeværks-udsmykning i skolegården. På store plader 1,5x3.,0 m. Vi skulle sammen finde ud af, hvad temaet skulle være. Klassen valgte ”Jordomrejse” og vi fandt ud af, at det kunne forenes ved at lave collage-agtige malerier af kontinenter. I grupper skulle de brainstorme over elementer, der skulle være med på hvert kontinent. Så blev der udstukket en opskrift. Der skulle være: Noget stort, mellem, småt. Der skulle være beskæring, en accent og rolige/urolige områder … og så skulle der være en gennemgående figur på hvert billeder: deet blev et fly på vej rundt i verden.



Udsmykning



Maden i kunsten



På en lille skole har et rum mange funktioner. Håndarbejde var også spiserum for madkundskab. Så vi besluttede at få maden mere i centrum. De ældre lidt ramponerede stole blev et projekt for linjefaget ”Udtryk dig”. Vi kiggede os omkring og i kunsten, hvor maden og måltidet var motiv. Der blev lavet små modeller af stolene, og her blev motiv og udsnit besluttet. Og så var det ellers bare om at iagttage og forstørre motivet til de virkelige stole. Vi var heldige i den perioder også at se en udstilling med David Shrigley på Galleri Nikolaj Wallne. Det affødte den anden del af udsmykningen i rummet – billeder af hverdagsobjekter med ”sayings” a la David Shigley.



Udsmykning



Svampebob firkant-univers



Linjefagsholdet ”Udtryk dig”skulle lave et entrepenørskabs-projekt. De skulle vælge sig en målgruppe på skolen og finde et sted, de ville forandre til fordel for målgruppen. En gruppe valgte ”Lille gård” som er en skakt/gård med lidt triste betonvægge -og i det hele taget ikke så indbydende – men populært som sted for boldspil for de mindste. De skrev ansøgning til ledelsen og beskrev deres projekt. De ville lave vægmalerier og skabe et univers, som de små elever kunne lide og synes var sjovt. De valgte ”svampebob Firkant”. Det blev taget godt imod, da det var færdigt og den lille skakt blev nu fx også brugt til at lege ”Farven skifter”